↧
God Påske!
↧
Kreativ Messe 2016
Det har været lidt stille på min blog på det seneste. Først havde jeg en travl periode på arbejdet, og derefter blev jeg syg og har døjet med virusser i et par uger. Jeg har ikke prøvet det så hårdt før, men det går ekstremt langsomt med at få energien tilbage...
På trods af det har jeg dog deltaget i Kreativ Messe i Esbjerg sidste weekend. Det var egentlig dejligt at begynde "come-back" til kreative aktiviteter med messen, hvor jeg havde nogle legemad-hæklerier fra Hæklet hurtigmad med :o)
↧
↧
Tante Grøn
Lige nu kan du finde hæklemodellerne til mine tre bøger i garnbutikken Tante Grøn i Odense. Så hvis du skal handle mine bøger eller garn til dem, eller bare nysgerrig, må du gerne kigge forbi denne skønne garnbutik ;o)
↧
Trykfejl i hakkebøf-opskriften
↧
Hæklet pasta
Kan du lide pasta? Jeg har her fire slags, dog tror at de smager ens, da pastaen er lavet af samme dej - 100% bomuld ;o)
Opskrifterne finder man i min bog Hæklet hurtigmad ;o)
↧
↧
Hæklede cupcakes vol. 2.0
Min bog Hæklede cupcakes... bliver genoptrykt!
Jeg er meget glad for denne nyhed, og ser det som et udtryk for at bogen stadig er populær, selv efter tre års eksistens. Jeg er også taknemmelig for at der er så mange, der allerede har fået min bog og synes om den. Og forhåbentlig har man også fået smag for cupcakes i de danske legekøkkener ;o)
Læs mere om bogen HER
Køb bogen HER
↧
Cupcake spam :o)
↧
Pelikanen Holger
Det er sundt at lave nogle overspringsprojekter en gang imellem og få "renset" hjernen. Dette her ligner slet ikke det, jeg plejer at hækle, så det var både sjovt og lærerigt at afprøve. Jeg fik for nyligt en ny hæklebog fra forlaget Turbine af den engelske hækleforfatter Kerry Lord"Edwards menageri: Fugle", hvor opskriften stammer fra.
I bogen hedder opskriften Pelikanen Holger, og den hækles i creme, gul og sort garnfarver. Men hvem siger at det skal være præcis som i virkeligheden? ;o) Så jeg har valgt nogle helt andre farver, samt tilføjet mere "pynt" på vingerne og hælen, og strittetotten på hovedet er også "min variation".
Det blev naturligvis en hybrid, som dog bestemt sjov og sød. Og Julia kan p.t. ikke få nok af den :o)
↧
Edwards menageri: Fugle
"Edwards menageri: Fugle" af den engelske hækleforfatter Kerry Lord udkom på dansk hos forlaget Turbine for et par måneder siden. Bogen inderholder 40 hækleopskrifter på diverse fugle, så hvis du har en ornitolog i dig og elsker at hækle, kan du kombinere de to ting ved hjælp af denne bog ;o)
Selv blev jeg positivt overrasket over, hvor grundigt forfatteren har arbejdet på detaljerne, samt hvor godt materialet blev præsenteret i bogen. Man skal naturligvis studere bogen lidt, før man går i gang med hækling, så ved man hvor i bogen man finder svar på de forskellige spørgsmål, der opstår i prosessen. Og jeg kan love dig, at der er forklaringer til mange ting, fra garntykkelse og størrelse af fuglene til detaljerede forklaringer til fyld og montering.
Som sagt er der opskrifter på 40 fugle i bogen. Fuglene kan hækles i fire forskellige størrelser, hvilket giver mere end 160 forskellige udgaver. De forskellige fugle er systematiseret efter grundopskrifter på seks slags ben, fire slags vinger og 15 slags hæler, mens kroppen/hovedet er ens for alle fuglene. Hækleopskrifterne er delt op i tre niveauer efter sværhedsgrad, så man kan vælge en model fra det afsnit i bogen, som man synes at være tryg ved. Der er også trin for trin-instruktionerne til begyndere, samt forklaringer til "how to do"-spørgsmål.
Jeg har ikke kun studeret bogen, men også afprøvet en af opskrifterne, som har gjort min begejstring for bogen endnu større :o) Du kan læse om det her.
Jeg vil særskilt sende ros til bogens oversætter Rachel Søgaard, som har formået at skrive teksterne på dansk i en enkel og forståelig form, uden at miste vigtige detaljer.
Alt i alt var en fornøjelse at arbejde med denne bog :o)
↧
↧
Step by step
Her er en hurtig guide til sammensætning af en lækker frokost ;o)
Opskrifterne er fra min bog Hæklet hurtigmad :o)
↧
Engelsk morgenmad
Da jeg lavede min bog Hæklet hurtigmad, tænkte jeg på at opskrifterne sagtens kan bruges på kryds og tværs, således at man skaber nye variationer af "retter" end dem, der blev vist i bogen. Tidligere har jeg vist et eksempel på kreativ tænkting - smørrebrød med rejer, som jeg lavede efter bogen udkom. Her er så en anden smagssammensætning i form af engelsk morgenmadtallerken. Opskrifterne på "ingredienserne" findes forskellige steder i bogen, så sagen er bare at sætte dem sammen ;o)
↧
Burger-ingredienser
Der er faktisk mange dele med i en hæklet burger, og mange timers arbejde... samt hygge ;o) Lavet med kærlighed :o)
Opskrifterne er fra min bog Hæklet hurtigmad.
↧
Hæklet burger
↧
↧
Online sommertræf 2016
De sidste to år har jeg i begyndelsen af feriesæsonen arrangeret online blogtræf, som blev en hyggelig begivenhed her på bloggen. Så nu vil jeg høre om der er stemning til sådan et arrangement igen i år.
Jeg ved at "online blogtræf" lyder lidt spøjst for mange, men det er ret simpel og samtidigt effektiv ting, hvis man vil skabe "liv" og dynamik i Bloglandet - noget, som der blev snakket meget om sidste efterår.
Blogtræffet fungerer som et link-party, hvis man ved hvad det er. Det ser ud som en række billeder/links til indlæg på forskellige blogs. På den måde kan alle, der besøger blogtræffet, klikke på hvilket som helst billede/link og blive navigeret videre til de respektive blogs. I den sidste ende giver det synlighed og aktivitet på deltager-blogs, da man får en del besøg samt muligvis nye læsere.
Vil man være med på links-tavlen, skal man selv besøge blogtræffet og efterlade links til sin blog (det tager næsten ingen tid - billedet bliver automatisk indlæst fra indlægget, man linker til). Man må naturligvis gerne kigge på andre links - måske er der noget spændende at opdage på andre blogs.
De andre år blev blogtræffet afholdt sidst i juni, men der var en del bloggere, som allerede tog af sted på ferie og ikke kunne deltage. Derfor valgte jeg at flytte datoen til begyndelsen af juni.
Temaet for blogtræffet er som altid kreative projekter af alle mulige slags. Jeg tænker også på, at blogtræffet i år kunne være en mulighed for at vise de bedste projekter fra året, der gik siden sidst.
Tid: Man kan deltage i træffet fra kl. 16 fredag den 3. juni til kl. 23 søndag den 5. juni.
Sted: Træffet vil foregå på min blog. Man kan i princip deltage, uanset hvor i verden man befinder sig. Man skal bare have adgang til internet på sin pc eller telefon, da træffet er internetbaseret.
Krav: Der er stort set ingen begrænsninger for hvem der kan deltage i blogtræffet. Den eneste betingelse er at du har din egen blog, som der skal linkes til. Man må dog ikke bruge denne i kommercielle henseende, så henvisninger til reklame/giveaway indlæg og salgssider accepteres ikke.
Antal links: Man må gerne lægge op til tre links til sin blog. Som nævnt, bliver billeder indlæst automatisk, når man har indsat et link til et indlæg fra sin blog i formularen. Det anbefales derfor at vælge indlæg med flotte billeder.
Jeg vil meget gerne høre fra jer om der er interesse for sådan et initiativ. Man må også gerne støtte det ved at reklamere for blogtræffet på sin blog/IG/FB - lån gerne billedet fra indlægget.
Man må også tage et kig på tidligere års blogtræf - her er 2014 og her er 2015.
Ses vi? ;o)
↧
Online blogtræf 2016
1. Retrocoasters fra Photomusen
2. Pyntede sten fra Mit kreative hjørne
3. Perlekæde fra Bellas bedrifter
4. Frøcardigan fra Zoomsnoren
↧
Dessert til Amy
For nyligt har jeg sendt en pakke med lækkerier til min venindes datter på to år. Pakken blev leveret i sidste uge, og jeg vil nu også vise indholdet til jer, eller noget af det. Pakken indeholdte bl. a. dessert sæt af et lagkagestykke og en soft-ice i lyserøde farver. Det kunne ikke være mere piget :o)
↧
Hæklet burger og hotdog Give Away
Jeg har disse to fra den gang, jeg lavede opskrifter og hæklede modeller til min bog Hæklet hurtigmad. Det er prøvehækling, som betyder at nogle elementer ikke er som i opskrifterne fra bogen. Der er ikke nogen decideret fejl, men f.eks. farven på bollerne er lidt for bleg, salat og tomater i burgeren ser lidt anderledes ud end dem fra bogen, samt pølsen i hotdoggen er lidt for lang efter min mening. Det er derfor de blev lavet om. Jeg tror alligevel at der er mange børn, der med glæde vil lege med de ting, og derfor vil jeg gerne forære dem væk - naturligvis til mine faste læsere.
Betingelser er der ikke så mange af - at være en fast læser på bloggen og skrive en kommentar under indlægget. Skriv gerne om du er interesseret i begge madder eller kun én af dem, samt hvilken. Jeg trækker nemlig to vindere - én til hver mad.
Vil du dele konkurrencen på din blog, er du meget velkommen til at låne billedet fra indlægget.
Man kan deltage frem til kl. 18 den 21. juni, hvor konkurrencen slutter og senere på aftenen trækker jeg vindere.
↧
↧
Hjertegarn
Jeg bliver tit spurgt om det garn, jeg bruger til mine hæklerier. Jeg går meget op i farver, da valg af garnfarve er vigtigt ved f. eks. hæklet legemad, så det hæklede ligner også det virkelige. Derfor har jeg mange garnfarver fra forskellige garnmærker på mit garnlager. Jeg hækler dog kun i rent bomuld, og det begrænser muligheder, da der er relativt få mærker, der tilbyder bredere farvepanel i bomuld. Bland dem er Hjertegarn, som bestemt en af mine favoritter. Ud over mange flotte farver, er deres bomuldsgarn kendetegnet af rigtig god kvalitet.
Sidste år har jeg lavet en aftale med Hjertegarn om, at modellerne til min næste bog udelukkende vil blive hæklet af deres bomuldsgarn, og dem, der følger mig på IG, har allerede spottet det. I efteråret fik jeg farvekort på Hjertegarns bomuld, og jeg kan love jer, at det var et stort dilemma for mig at udvælge garnfarver til bestilling... Det lykkedes dog til sidst at finde en løsning ;o)
Jeg vil endnu ikke afsløre detaljer om den kommende bog, men det bliver sikkert en farvefest - se bare de garnfarver, jeg har fået fra Hjertegarn! :o)
↧
75 hæklede pyntebånd
I bogen "75 hæklede pyntebånd" af Caitlin Sainio finder man opskrifterne på 75 bånd med forskellige motiver. Der er motiver i forskellige emner og sværhedsgrad, så det burde være muligt at finde et bånd, der passer netop til ens projekt. De hæklede pyntebånd kan bruges til mange ting - som pynt på tøj eller sengetøj, eller til at pynte håndlavede ting.
Opskrifterne i bogen er præsenteret på to måder - som diagrammer og som beskrivelser. De to supplerer godt hinanden efter min mening, da det i begyndelsen kan være svært at forstå mønstret. Det kører dog uden problemer, efter man har hæklet mønstret et par gange. Beskrivelserne indeholder også forklaringer på hækling af hjørner, som kan bruges hvis man skulle hækle bånd i firkantet form, til f. eks. sengetøg, dug eller lignende.
Før man vælger et bånd til sit projekt, ville jeg anbefale at hækle flere prøver. Det kan nemlig se forskelligt ud på billeder og i virkeligheden, som afhænger bl. a. af garnvalg, hæklenål størrelse samt hæklefasthed. Desuden vil det være til hjælp når man skal beregne antal masker/motiver til det endelige projekt. Hæklede pyntebånd kan ikke bare klippes af, hvis det bliver for langt, så her må man gerne være nogenlunde præcis. Hvad angår hæklefasthed, ville jeg anbefale at undgå at hækle for stramt, da båndet bliver ikke særlig elastisk og svært at arbejde med under syning.
I bogen finder man nogle eksempler på anvendelse af bånd til forskellige projekter, så man kan bliver inspireret. Jeg har valgt at lave et par børneshorts af gamle bukser, med hæklet bånd som pynt - du kan se resultatet HER.
Bogen på dansk er udkommet på forlaget Turbine. Forfatteren Caitlin Sainio har også skrevet bogen "100 hæklede snefnug", som allerede er en populær hæklebog.
↧
Hurtig forandring
Det tager ikke lang tid at lave sådan et par shorts - benene klippes af og pyntebåndet syes på. Wupti - og man har et helt nyt stykke tøj :o)
Det tog dog lidt tid med forberedelsen, da jeg har valgt at gå grundigt til værks og hæklede flere prøver på forskellige bånd fra bogen "75 hæklede pyntebånd". Prøverne blev ikke kun brugt til at udvælge modellen, men også til at beregne antal masker jeg skulle slå op, så båndets længde passede præcis til shorts.
Til at hækle båndet har jeg brugt Diamond Cotton 8/4 fra Hjertegarn (100% merceriseret bomuld), som er særdeles lækker at arbejde med, samt kan jeg godt lide dets skinnende overflade. Garnet fås i mange farver, så der er rigeligt at vælge imellem ;o)
↧